Digitale aftryk giver bedre præcision!

Tandlæge Simon Kold fik i juni 2011 installeret den dansk udviklede TRIOS skanner på Herning Implantet Center. Og han er ikke i tvivl - digitale aftryk forbedrer præcisionen af de faste restaureringer og dermed også kvaliteten af behandlingerne. Læs mere om Simons erfaringer med TRIOS her.


Undgå fejlkilderne med digitale aftryk
Ved digital aftrykstagning undgår man den usikkerhed og de fejlkilder, der unægtelig hører sammen med konventionel aftrykstagning og udstøbning i gips. Man får derfor en væsentligt større præcision og minimal tilpasning af de endelige restaureringer.

Ingen omtagninger og omlavninger
Med den nye digitale aftryksteknik mener Simon, at hans præparationer er blevet bedre. Det er nemmere at vurdere om både præparationer og aftryk er "gode nok", da de vises i 3D med det samme. Når både præparationer og aftryk optimeres, samtidig med at fejlkilderne fjernes, så passer de færdige restaureringer hver gang.

Flere fordele ved TRIOS skanner
Inden Simon besluttede sig for TRIOS, undersøgte han grundigt markedets øvrige digitale skannere. Og der var flere afgørende faktorer, der gjorde valget faldt ud til fordel for TRIOS:

  • Autofokus gør det utroligt let at skanne en præparation uanset vinkel og afstand.
  • Med live skanning er det ligesom at optage en video. Skanningen bygges op på skærmen, mens man arbejder.Der bruges hverken kontrastpulver eller spray til skanning - det gør det hurtigt og enkelt at rette eller justere på præparationen undervejs.
  • TRIOS er et åbent system og er derfor ikke låst fast til specifikke leverandører.

Investering i fremtiden
Simon ser mest af alt skanneren som en investering i fremtiden. Den giver naturligvis en stor besparelse af både tid og aftryksmaterialer, men mest af alt er det vigtigt at være med på vognen her og nu. I USA er laboratorierne begyndt at uddanne rene cad cam teknikere og om ganske få år vil både klinikker og laboratorier være væsentlig mere digitaliserede.


Hvem skal du kontakte
Er du interesseret i at høre mere om digitale aftryk og cad cam, så er du velkommen til at kontakte:

Plandent
Vest:
Carsten Rathlou, tlf: 27 64 08 94 eller på mail carsten.rathlou@plandent.dk
​​​​​​​
 
Øst: Sabina Gregersen, tlf: 31 65 15 77 eller på mail sabina.gregersen@plandent.dk