En ny klinik i gamle lokaler

På Den Røde Plads 29 i Holstebro ligger Holstebro Tandklink solidt placeret ved siden af Det Kongelige Teaters Balletskole og Musikteateret. Den nye klinik åbnede i januar 2010 gennemrenoveret og udvidet med fem ekstra klinikrum.


Tanker bag den nye klinik
Ejerne af klinikken investerede i projektet, da de kunne se et stort økonomisk potentiale og samtidig muligheden for en total nyistandsat klinik. Æstetik og en funktionel arbejdsplads blev vægtet højt og i samarbejde med Plandent blev det nye image skabt. Intet blev overladt til tilfældighederne og det færdige resultat begejstrer ikke kun ejerne men også personale og patienter.

Driftsikre og fleksible Planmeca units
Klinikkens nye units skulle være i høj kvalitet og driftsikre, derfor faldt valget på Planmeca. Der har været stor tilfredshed med valget af units. Små detaljer såsom justerbare nakkestøtter og blødt polster har været en stor succes blandt patienterne. Og klinikkens personale har været meget begejstrede for den fleksible sugearm, der kan flyttes så langt, at der kan arbejdes fra begge sider af unitten.

Alle units har LED lys i både operatørlamper og tandrensere - det giver en rigtig god belysning og er samtidig energibesparende. Intraorale kameraer og fladskærme er også installeret på alle units og er et godt supplement til kommunikationen med patienterne.

Intraoral røntgen med fosforplader
Klinikken overvejede forskellige digitale røntgensystemer og valgte VistaScan Perio, der er en stor fosforpladeskanner fra Dürr. Skanneren er hurtig og nem at betjene og med genanvendelige fosforplader i flere størrelser, er der økonomisk sund fornuft i valget.

Panoramarøntgen - et uundværligt supplement
På klinikken ser man panoramaoptagelser som uundværlige i forbindelse med diagnostik, hvor intraorale optagelser ikke er tilstrækkelige. Planmeca ProOne blev valgt på baggrund af funktionalitet og billedkvalitet. Klinikken tager adskillige billeder om måneden og har ved flere tilfælde opdaget en problemstilling, som den traditionelle undersøgelse ikke havde afsløret.

Sterilisation
Under renoveringen af klinikken var hygiejnen en væsentlig omdrejningsfaktor. For at sikre driften valgte ejerne at følge Plandents råd og investere i to klasse B autoklaver fra MELAG og to DAC instrumentautoklaver. Begge autoklaver blev tilsluttet et vandbehandlingsanlæg, der automatisk forsyner maskinerne med vand og sparer klinikken for tid.

Ejerne anbefaler Plandent
At gennemføre så stort et projekt har krævet et stort engagement fra alle involverede parter. Og ejerne af klinikken er enige om, at teknikerne har gjort et fantastisk godt stykke arbejde. Alle deadlines blev overholdt, og tingene blev sat i orden på en yderst professionel facon.

Hvem skal du kontakte
Går du og har tanker om udvidelse, ombygning eller renovering af klinikken, så hjælper vi gerne med rådgivning og vejledning omkring opgaven.

Plandent
Vest:
Peter Jacobsen, tlf: 60 43 88 61 eller på mail peter.jacobsen@plandent.dk

Øst: Johnny Melohn, tlf: 43 66 44 36 eller på mail johnny.melohn@plandent.dk