Det bæredygtige hjørne

Stigende interesse for bæredygtighed

Miljøet har aldrig været mere i fokus, og vi ser konstant billeder af, hvordan vores livsstil påvirker vores jord negativt i form af forurening, skovfældning og udryddelse af dyrearter.  

Heldigvis har vi fået øjnene op for, at vi må ændre vores vaner og tænke mere bæredygtighed ind i vores hverdag i form af genbrug og grønnere produkter for at kunne videregive en natur i balance til de kommende generationer.  

Det at gøre noget godt for naturen gør også noget godt for os selv. Selv de mindste skridt i den rigtige retning gavner, og ringe spreder sig som bekendt i vandet. Det, du gør, kan inspirere familie, venner, kolleger… og måske dine patienter.

Vi mærker hos Plandent, at interessen for mere bæredygtig klinikdrift er spirende, og tendensen går mod større efterspørgsel efter bæredygtige alternativer.  

Bæredygtighedstanken er dog ny, og produktinformationer samt grønne alternativer få, så det er ikke let at træffe oplyste valg som indkøber. Det vil Plandent gerne hjælpe med.

Projektgruppen ”Bæredygtig tandklinik”

Plandent er medstifter af og aktiv deltager i projektgruppen ”Bæredygtig Tandklinik”. Gruppens formål er at udvikle og afprøve strategier, der kan dreje tandklinikker i en bæredygtig retning i form af et lavere ressourceforbrug og en reduceret miljøbelastning.

Gruppens initiativtager er tandlæge Susanne Ekelund, som i flere år har overvejet, hvordan tandklinikker kan tænke mere bæredygtigt i hverdagen. Udfordringerne diskuterer hun flere gange med en af sine patienter, Michael Søgaard Jørgensen, som er lektor på Aalborg Universitet og beskæftiger sig med netop bæredygtig omstilling. De vil gerne starte et bæredygtighedsprojekt op.  

Susanne Ekelund henvender sig til Plandents direktør, Dennis Hindsberg, som er med på idéen. Dennis har nemlig selv et ønske om at føre tandlægebranchen i en mere bæredygtig retning. Sammen danner de tre projektgruppen ”Bæredygtig Tandklinik”, som også får flere fra Tandlægeforeningen og to studerende fra Aalborg Universitet som medlemmer.

​​​​​​​Opgaver i projekt
”Bæredygtig Tandklinik”

​​​​​​​

  • Kortlægning af forbrug i tandklinikker – med særlig fokus på forbrugsartikler
  • Kortlægning af igangværende miljøaktiviteter i tandklinikker
  • Miljøvurdering af (især) forbrugsartikler
  • Miljøvurdering af ”alternative” forbrugsartikler
  • Kortlægning af praksis og offentlig regulering for affaldshåndtering
  • Udvikling af forslag til miljøstrategier
  • Formidling af projektets aktiviteter og erfaringer


Projektgruppens medlemmer



Tandlæge Susanne Ekelund

"Jeg elsker naturen og bliver trist over at se den forsvinde omkring os. Vi mennesker har det på mange måder bedre end nogensinde, men prisen for at nå hertil har været høj. Jeg vil gerne bidrage til, at vi kan reducere vores belastning af naturen, og jeg håber, at projektet resulterer i en øget opmærksomhed på, hvor vi hver især kan sætte ind. Jeg håber naturligvis også, at mine kollegaer vil bakke op om at gøre branchen mere bæredygtig. Jeg synes, vi har travlt! "


Heidi Lykke
Produktchef,
Plandent

”Der er så mange ukendte faktorer omkring begrebet ”den bæredygtige tandklinik”. Et af de store spørgsmål er, om de beslutninger, vi tager for at være bæredygtige, virkelig gør os mere bæredygtige. Jeg vil gerne være i stand til at træffe de korrekte begrundede valg, så vi kan få de rette bæredygtige produkter på hylderne hos Plandent.”

Dennis Hindsberg
Adm. direktør,
Plandent

"Vi har et ansvar for at minimere CO2 og sikre maksimal bæredygtighed i vores værdikæde fra producent af råvarer til forarbejdning og transport. Vi ønsker at give vores kunder sammenlignelig information om produkternes miljøbelastning, så de kan træffe et oplyst valg, når de køber ind til klinikken."

Michael Søgaard Jørgensen
Lektor, Institut for Planlægning
Aalborg Universitet

Kristoffer og Nina, begge studerende på Aalborg Universitet og projektansatte i Plandent

"Her har vi fået en chance for at få hands-on erfaring med et spændende emne og deltage i et helt konkret projekt. Vi håber at kunne gøre en reel forskel i forhold til bæredygtighed i de danske tandklinikker."

Susanne Kleist
Tandlæge og formand for Tandlægeforeningen

Joakim Lilholt
Direktør, Tandlægeforeningen

Ole Marker
Tandlæge og underdirektør i Tandlægeforeningen

Marianne Bockhoff
Tandlæge og odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen